Terapi – hvordan foregår det ?

Samtalerne finder sted i mit hus i Ballerup, hvor jeg har min klinik.  Jeg arbejder udfra fra et humanistisk og eksistentielt værdigrundlag, og tager udgangspunkt i den oplevelsesorienteret psykoterapi, med øje for relationerne i samspillet. Dette foregår på en nænsom måde, hvor  samspillet mellem dig/jer som klienter og mig som terapeut er i højsæde.

I min værktøjskasse er flere forskellige værktøje og  jeg kombinerer sessionen udfra, det menneske jeg sidder overfor, barn som voksen, således at de kan få størst muligt udbytte af terapien, og kan kombinere psykoterapien med Access Bars behandlinger, EFT eller Matrix Reimprinting.

EFT og MAtrix Reimprinting, og hvad er så lige det. ?

EFT, (Emotionel Freedom Technic) er en body/mind metode og betragtes som en følelsesmæssig førstehjælp, der får dig til at tænke rationelt ved at skabe skift i din bevidsthed, så du kan får mulighed for at slippe det, der låser dig fast.

Matrix Reimprinting handler om at få adgang til de overbevisninger og programmer, som ligger i vores underbevidsthed som adfærd, aktiviteter og vaner. I det omfang der er tale om overbevisninger, der er hæmmende for vores måde at begå os i livet, kan vi med teknikker i MR om-programmere og erstatte  negative overbevisninger med positive, der virker støttende for vores adfærd, aktiviteter og vaner.

Hvordan foregår EFT/Matrix behandlingerne?En behandling foregår ved, at jeg tapper/banker blidt på udvalgte akupunkturpunkter på kroppen og i ansigtet, samtidig med, at der fokuseres på det tema/oplevelse/traume/følelse, som du ønsker, at arbejde med. Der fokuseres enten verbalt med sætninger og/eller ved, at mærke i kroppen, hvor energien eller blokeringen sidder.

Der arbejdes ofte med positive bekræftelser i sessionerne, så underbevidstheden får en ny kodning omkring det, der arbejdes med. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan ændre den måde, vi oplever den på.

                        

Access Bars behandlinger.

Access Bars er en blid behandlingsform, hvor du ligger fuldt påklædt og slapper af på en briks, mens jeg under en behandling nænsomt vil berører de 32 energipunkter på dit hoved. De såkaldte BARS. En ”bar” er en energibane mellem to punkter på hovedet, som er forbundet med nogle centre i hjernen. Det er derfor behandlingen hedder Access Bars eller ”bars”

Ved at berøre de 32 punkter blidt, bliver energibaner aktiveret således, at der gives plads til at følelser frigøres. Indgroede gamle vaner, holdninger, idéer, overbevisninger, fastlåste tankemønstre og unødige programmerede tanker, bevidste eller ubevidste bliver opløst, da bars behandlingen stimulerer positiv energetisk forandring i hjernen og kroppen.